Anbefalinger

lgbt-venlig massage
Du behøver ikke gå rundt med smerter. Der er ting, man kan gøre. Jeg er certificeret i flere forskellige massage-stilarter og skræddersyer mine behandlinger til dine grænser, behov og ønsker.

ANBEFALINGER AF MASSAGE

“Det var som at blive genfødt! Jeg føler mig hjemme i min egen krop nu. Jeg føler mig klar på alt. Til sidst, da du bad mig om at mærke min egen krop, var der ikke et eneste sted – hverken i min krop eller sjæl – hvor det gjorde ondt. Jeg føler det, som om hele mit væsen er lavet af fin, hvid sne lige nu.”

  • Quim Kamikaze, kunst-smed

“Mads er en dygtig massør, og jeg føler mig altid tryg i hans hænder. Han har arbejdet hårdt på at mestre massagens kunst, og det kan virkelig mærkes. Jeg går altid derfra med en god og afslappet følelse i kroppen og mere energi. Tak til Mads for hans søde og varme person og hans healende hænder.”

  • Marco E. Miele, 30 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed

“De gange, jeg har fået massage af Mads, har jeg følt mig rigtigt godt tilpas. Mads formår at skabe et trygt og rart rum, kombineret med god, professionel massage. Hermed mine varmeste anbefalinger.”

  • Jesper Urban, 44 år, pædagog

“Massagen hos Mads er helt eminent. Meget omsorgsfuld, omhyggelig og ferm. Jeg følte mig afslappet og løsnet, da jeg gik derfra. En gave især at føle sig tryg som queer person hos Mads.”

  • Ray Gaunoux, 32 år, musiker

“Mads er en enormt behagelig behandler, der altid tager sig god tid til dig. Han deler gerne ud af gode øvelser for skuldre og nakke, hvis du, ligesom mig, har en rigtig kontornakke. Som LGBT-person føler jeg mig meget tryg gennem behandlingen. Derfor er jeg blevet fast klient hos Mads.”

  • Sissel Moos, 27 år, konsulent
særbehandling
Har du et problem, du ikke selv kan løse? Det er ikke altid nødvendigt med et langt forløb hos en terapeut. I en særbehandling har vi et enkelt møde, der måske kan sætte alting i et nyt lys og skyde dig i en bedre retning. Tag chancen!

ANBEFALINGER AF SÆRBEHANDLING

Anbefalinger bragt med tilladelse. Nogle af klienternes navne er ændret af hensyn til privatliv.

VOLDTÆGT

“Jeg blev voldtaget for et års tid siden. Det var en virkeligt voldsom oplevelse, og det var noget værre rod i tiden efter. Mange mørke tanker og svært at få tingene til at hænge ordentligt sammen. Jeg gik i en periode til psykolog på Rigshospitalet, og det kunne noget, men jeg havde også brug for noget andet.

Da jeg hørte om Mads’ særbehandlinger, bookede jeg en tid, og ja, det var en sær behandling, men det var også lige det, jeg havde brug for.

Gennem en tarot-læsning arbejdede vi med spørgsmålet: Hvad skal jeg værne om/passe på inde i mig selv – i fortiden, nutiden og fremtiden?

Det var en rørende og selvbekræftende oplevelse, og bagefter gik jeg storsmilende en lang tur i mosen og sluttede af med en kæmpe krammer og et anerkendende skulderklap til mig selv. Vi har alle hver vores. En varm anbefaling herfra!”

  • Eddy, 22 år, studerende

INTERNALISERET HOMOFOBI OG SKAM OVER AT VÆRE FEMININ

“Jeg havde egentlig taget noget andet med, men i min særbehandling hos Mads, blev det hurtigt klart, at lige præcis med ham ville jeg helst kigge på min egen internaliserede homofobi og min skam over at være en feminin mand. Det var rigtigt rart at vende det med en, der ikke oplever det som noget fremmed eller underligt.

Mads er en alsidig behandler. Alternativ og genkendelig. Hans værktøjskasse til at arbejde med klientens krop og sjæl udfolder og fordyber sig fra gang til gang (har tidligere fået massage hos Mads). Han er en ambitiøs, nysgerrig, gavmild og meget menneskelig behandler.

Man føler sig ikke dømt hos Mads, hans praksis er tværtimod ikke-normativ. Og så kan man mærke, at Mads selv har gennemlevet en masse i en ung alder — hans energi vibrerer simpelthen på en livsvejleders niveau.”

  • Anders, 31 år, forfatter

KRIGSTRAUMER

“Efter at have været til psykologen en del gange pga mine krigstraumer, fik jeg fornøjelse af en særbehandling hos Mads. Jeg fik mere ud af denne session end min egen psykolog, da Mads er virkelig god til at lytte og forklare ting i forhold til nervesystemet og endda nogle af de værktøjer, jeg allerede bruger, fra psykologen.

Med udgangspunkt i en konkret hændelse fra ugen før, hvor mine traumer var blevet aktiveret, analyserede vi sammen, hvad der skete og hvorfor. Det gav mig rigtigt meget, at jeg pludselig kunne forstå situationen – ikke kun fra min egen og min krops side – men også at kunne zoome ud for at se det store billede.

Jeg kunne mærke en ro i kroppen og i sjælen, da jeg forlod Mads, og jeg kan kun anbefale ham.”

  • Haseeb Safi, 34 år, studerende og arbejder i nattelivet

ENSOMHED OG (OVER)FORBRUG AF STOFFER

“Jeg spørger ind i mellem mig selv, om jeg er ensom. Jeg tror det ikke, men jeg er ikke sikker. Jeg tænker også nogle gange på om mit forbrug af stoffer er problematisk eller som jeg gerne vil have det. Det var noget af det, jeg snakkede med Mads om i min særbehandling hos ham.

Jeg har tidligere haft dårlige erfaringer med terapiforløb der føltes lidt for meget som at få en fast personal shopper der skulle til at bestemme hvem jeg skulle være. Særbehandlingen var mere som make-over-siderne i et dameblad, hvor Inge, Birgitte eller Tove blev en ny kvinde. En chance for at se mig selv lidt udefra og på nye måder.

Jeg tænker, at en særbehandling sagtens kan fungere som en måde at forkæle sig selv – en slags mental helkropsmassage om man vil – men helt sikkert også som en en tryg og uforpligtende måde at tage hul på mere alvorlige emner. Måske som et første skridt på vejen mod at finde den rigtige personal shopper.”

  • Jon, 41 år, kok

SEX OG KØNSIDENTITET

“Hos Mads arbejdede jeg både med mit sexliv og min kønsidentitet, og jeg er overrasket og benovet over, hvor meget jeg fik med hjem fra en enkelt særbehandling.

Jeg har i forvejen mange års erfaring med forskellige former for terapi og kunne være skeptisk overfor den meget eklektiske tilgang, Mads har. Men han formåede at møde mig i mit dybeste udviklingspunkt og give mig noget, som jeg ikke havde fået før. Jeg er meget taknemmelig.”

  • Peter, 52 år, sociolog og gestaltterapeut

AT FØLE SIG KLEMT I GAMLE RELATIONER

“I min særbehandling hos Mads kiggede vi på nogle lange relationer i mit liv, hvor jeg ind i mellem kan føle mig lidt klemt. Ved hjælp af forskellige indgangsvinkler (bl.a. tarot-kort og teknikker fra somatisk psykoterapi) kom vi rundt om tingene på nye og konstruktive måder. Det var virkelig godt.”

  • Mogens Ulderup, 54 år, underviser og kunstfotograf

DØDSFALD I FAMILIEN OG STORE TRANSITIONER I LIVET

“Jeg fik en særbehandling af Mads på et tidpunkt, hvor et ældre medlem i min familie var døende, og jeg havde brug for at arbejde med nogle af mine følelser omkring store transitioner i livet. Hvordan kan jeg fx lære at give slip?

Mads faciliterende et kreativt og nysgerrigt rum med en tydelig og tryg ramme, hvilket gjorde det muligt for mig at gå i dybden. Jeg oplevede Mads som lyttede og nærværende og god til løbende at tjekke ind i forhold til emne og valg af “arbejdsmetode”.

Med særbehandlingen fik jeg nye kropslige og følelsesmæssige perspektiver på min situation, som har hjulpet mig efterfølgende. Jeg vil gerne anbefale særbehandling til andre!”

  • Noah, 35 år, arbejder i sundhedsvæsenet

PROBLEMER MED SELVVÆRD EFTER SVÆR OPVÆKST OG VOLDELIGT PARFORHOLD

“Efter en lidt svær opvækst i min familie og efter som ung voksen at have været i et parforhold med psykisk og fysisk vold kan mit selvværd godt have det lidt svært i perioder.

Mads hjalp mig til at få en meget kropslig følelse/forståelse af den del af mig selv, der udfordrer mig. Og ved at få et klart indre billede forbundet med den komplicerede følelse, kan jeg igen og igen vende tilbage til den oplevelse, jeg havde hos Mads, fremfor at prøve at tænke mig frem til et svar gennem evige rationaler i mit hoved.

Det var en smuk oplevelse at være hos Mads, og jeg kan varmt anbefale en særbehandling.”

  • Lise, 31 år, fysiker